Modtag Nyheder

Modtag jævnligt vores nyhedsbrev.


Tilmeld nyhedsbrev

Kulturbro-Aalborg - den rekreative sti på Jernbanebroen i Aalborg

 

Vi bygger bro mellem kulturer - til gavn for Region Nordjylland

Kulturbro-Aalborgs bredde og udformning er fastlagt igennem forhandlinger med BaneDanmark, der er Jernbanebroens ejer. Broen kan opføres med en stibredde på 2,00 meter på både broklap og faste fag.

Kulturbro-Aalborg er en rekreativ sti, og er ikke underlagt vejreglerne for broer. Men selvfølgelig vil stien være åben for fodgængere, løbere og cyklister, dog skal du altid vise maximalt hensyn til de andre, der færdes og opholder sig på stien. Det er simpelthen nødvendigt på grund af, at det ikke vil være teknisk muligt at gøre stien bredere.
Af samme grund er knallertkørsel forbudt. Der vil være hastighedsbegrænsning for cykler.

Kulturbro-Aalborg følger Jernbanebroens op- og nedlukninger. Det betyder, at når der kommer skibe, vil adgangen over broen være spærret af bomme, med advarselssignaler. Broen passes af Jernbanebroens personale, der holder til i det hvide hus midt på broen. Personalets anvisninger skal ubetinget overholdes. Giv dig god tid og nyd synet.

Det er første gang i Aalborgs historie, at der skabes et byrum mellem vore 2 broer - Limfjordsbroen og Jernbanebroen - via havnefronterne - over byens flod, Limfjorden. Det er på høje tid - Aalborg er tæt på at være den eneste by af sin art i Europa, der stadig kun har én forbindelse over vandet for bløde trafikanter.  I de fleste andre byer har man sat en ære i at lave flere broer for at binde bydelene sammen og skabe spændende nye byrum.

Kulturbro-Aalborg vil være den eneste bro af sin art i Danmark. Ingen andre steder er der en gang- og cykelbro på siden af en oplukkelig jernbanebro.

Se foreningens ingeniørprojekt på www.landcad.dk/kulturbro/skitseprojekt.pdf

I oktober 2009 blev det besluttet, at Aalborg kommune påtager sig arbejdet med at etablere selve gang- og cykelbroen, mens Foreningen fortsat tager sig af de kulturelle elementer.

Der etableres / er etableret  :

· En oplevelse, der vil være til glæde for skolebørn, øvrige borgere og turister. Midt i fjordens smukke natur.

· En alternativ forbindelse over fjorden for cyklister og gående, hvis f.eks. Limfjordsbroen har problemer.

· Flot belysning, der kan ses langt væk.

· En oplevelsespark med betonmøbler/kunst/legeredskaber på begge sider af fjorden

· Drejelige vindskulpturer på to af de gamle brofundamenter lige vest for Jernbanebroen. Kan også lave strøm til belysning af gang-   og cykelbroen.

· En spændende og helt anderledes sammenhæng imellem Aalborg/Hasseris og Strandpark/Fjordpark/Lufthavn samt mellem Nørresundby og Lystbådehavnene/Roklubberne/Friluftsbadet/Vestbyen.

· Andre ideer :

Oplevelsesplatform, så man kan se ned i fjordens dyreliv. Om muligt med undervandsprojektører.

Belyste springvand i fjorden, en isbod ved Jernbanebroen, café ved broen, en scene/platform til afslapning og kulturelle arrangementer.

Projektet bakkes bl.a. op af :

· Aalborg kommune, v/ borgmester Thomas Kastrup-Larsen, og tidligere borgmester Henning G. Jensen

· BaneDanmark, København, Jernbanebroens ejer

· Fonden RealDania, København

· Det Obelske Familiefond

· Nordjysk Vækstforum, Region Nordjylland

· Privatpersoner, brobisser, firmaer, pengeinstitutter, fonde og foreninger i Aalborg og det øvrige Nordjylland

Kulturbro-Aalborg har brug for 'ikke-økonomisk' opbakning fra dig :
Hvis du synes, Kulturbro-Aalborg er en god ide, så send os en støttemail på post@kulturbro-aalborg.dk

Med venlig hilsen

 

Kulturbro-Aalborg - Vi bygger bro mellem kulturer